Mogens Larsen.
En aften i lokalhistorisk forening med et foredrag af Mogens Larsen, Ringsted, om landbrugets historie i 1700-tallet trak 55 mennesker af huse, og ikke udelukkende forhenværende landmænd, men mange andre fandt dette emne interessant, og det kom de ikke til at fortryde. Mogens Larsen har en stor viden om emnet og holdt et rigtig godt og interessant foredrag og kunne sagtens have fortalt meget mere.
Mogens Larsen startede med at fortælle om det historiske: I 1700-tallet var det godsejerne, der drev landbruget, også kongens gårde. Der var 500 godsejere, der drev landbruget. I 1733 indførtes stavnsbåndet, det betød at alle drenge mellem 14 og 36 år måtte ikke forlade det område, de var født i, godsejeren bestemte over dem.
Hvis det gik ordentlig til, fik fæstebonden en fæstekontrakt, der beskrev hans pligter, men også hans rettigheder. Der skulle betales et engangsbeløb i indfæstningsgebyr, desuden bestod kontrakten af, hvad der skulle betales i leje, landgilde, som ikke behøvede være penge, men også kunne være i naturalier, f.eks. korn eller fjerkræ, samt hvor meget hoveri der skulle ydes.
Gårdene lå i rundkreds om gadekæret, så der var et meget stort socialt liv. Markerne lå rundt omkring, inddelt i strimler på en meget mærkelig måde, således at når man skulle så eller høste, måtte man aftale med de andre, fordi man skulle hen over andres marker. Dette blev dog ændret med udskiftningen sidst i 1700-tallet.
Mogens Larsen fortalte i løbet af foredraget meget om livet som fæstebonde, men også om mandens og kvindens arbejde, ja, også drengens og pigens arbejde, døgnet rundt og året rundt, og det var ikke småting, der skulle udføres, så selvom vi synes, vi har travlt nu, så er det intet i sammenligning med dengang.
Tekst og foto: Bente Mohrbutter
Mogens Larsen startede med at fortælle om det historiske: I 1700-tallet var det godsejerne, der drev landbruget, også kongens gårde. Der var 500 godsejere, der drev landbruget. I 1733 indførtes stavnsbåndet, det betød at alle drenge mellem 14 og 36 år måtte ikke forlade det område, de var født i, godsejeren bestemte over dem.
Hvis det gik ordentlig til, fik fæstebonden en fæstekontrakt, der beskrev hans pligter, men også hans rettigheder. Der skulle betales et engangsbeløb i indfæstningsgebyr, desuden bestod kontrakten af, hvad der skulle betales i leje, landgilde, som ikke behøvede være penge, men også kunne være i naturalier, f.eks. korn eller fjerkræ, samt hvor meget hoveri der skulle ydes.
Gårdene lå i rundkreds om gadekæret, så der var et meget stort socialt liv. Markerne lå rundt omkring, inddelt i strimler på en meget mærkelig måde, således at når man skulle så eller høste, måtte man aftale med de andre, fordi man skulle hen over andres marker. Dette blev dog ændret med udskiftningen sidst i 1700-tallet.
Mogens Larsen fortalte i løbet af foredraget meget om livet som fæstebonde, men også om mandens og kvindens arbejde, ja, også drengens og pigens arbejde, døgnet rundt og året rundt, og det var ikke småting, der skulle udføres, så selvom vi synes, vi har travlt nu, så er det intet i sammenligning med dengang.
Tekst og foto: Bente Mohrbutter